Fra vores egne arkiver og andre tilgængelige kilder er der samlet det materiale vi umiddelbart har fundet interessant.
Det er mange huller i historien. Det er vores håb at medlemmer og andre har lyst til at bidrage med yderligere materiale for at gøre historien så levende og korrekt som muligt.
Bidrag modtages med taknemmelighed[/text_output][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][text_output]Skanserne i Guldborg
Svenske skanser. I skoven er der spor efter 3 svenske skanser. De stammer fra de såkaldte Karl Gustav Krige i 1657-60. Svenskerne havde besat hele Østdanmark, herunder også Lolland.
Skanserne består af anseelige jordvolde og grave.
Skanserne er vendt mod land og anlagt som evakueringsskanser.
Formålet var at sikre de svenske troppers tilbagetrækning fra Lolland. Efter den mislykkede storm på København natten imellem 10. og 11. februar 1659 var den svenske besættelse af Danmark truet. En polsk, brandenburgsk og dansk hær var på vej op gennem Jylland, og den dansk- hollandske flåde beherskede sundene. Ved en dansk-hollandsk landgang på Lolland måtte de underlegne svenske tropper trækkes over til Falster og op til Sjælland . Denne retræte skulle skanserne dække. Det blev dog ikke aktuelt, men skanserne viser svensk forudseenhed.
Området må dengang have været åbent, ikke skovbevokset som i dag.
Skanse fra Englænderkrigen. Dette er en dansk skanse fra 1908. Denne skanse er vendt imod kysten og har skullet beskytte det smalle farvand mellem Lolland og Falster. Skansen var et kystbatteri, beregnet til opstilling af kanoner. Det består af en firkantet banke, ca. 50 x 30 meter. Banken er afgrænset mod nord af strandbrinken, mod øst, syd og vest af en 6 meter bred og 1,5 meter dyb grav. Soldaterne, der bemandede kanonerne, overnattede i jordhuler. Der findes resterne af tre sådanne huler i skoven. Englænderne havde terrorbombet København og erobret den danske flåde. Danskerne forsøgte at spærre vejen for englænderne ind og ud af Østersøen, både med en kanonbådsflåde og med kanonbemandede skanser langs kysterne. Krigen endte for Danmark med statsbankerot i 1813 og i 1814 måtte man afstå Norge til Sverige.
Fortidsminder i skoven Udover skanserne, er der er en række fredede fortidsminder i skoven, især langdysser og gravhøje. Fortidsminder er ofte bevaret i skove, da de her har været beskyttede mod landbrugsdrift. I dag er alle synlige fortidsminder fredede.
Byens, havnens og bådelaugets historie
Guldborg lå oprindeligt kun på den ene side af sundet, på Falster.
I gamle dokumenter tales der kun om et Guldborg, mens bebyggelsen på Lolland hed Soesmarke.
Det er der stadig noget der hedder, men Guldborg L. er kommet til og er i dag betydeligt større end Guldborg F.
I 1859 var der 2 gårde og 40 huse i Guldborg, foruden kro, vindmølle, lodsstation og færge over sundet.
Færgeoverfart mellem Lolland og Falster foregik først med robåd, som kunne slæbe en pram med plads til et køretøj.
Robåd og pram blev i 1867 udskiftet med en trækfærge som blev trukket over sundet ved hjælp af udspændte tove og et spil.
Mads færgemand sejlede med trækfærgen indtil 1904 hvor den blev udskiftet med en motorfærge, som kunne medtage 2 forspændte hestevogne.
Motorfærgen klarede sig godt indtil motor trafikken satte ind. Færgen kunne kun medtage 2 biler ad gangen. Op til 45 biler på en dag, så var der kaos og færgen kunne ikke klare opgaven ved at sejle hver halve time. En bil som vejede 13-1400 kg. Kunne ikke komme med og måtte køre via Nykøbing Falster.
Færgetrafikken havde i perioden 1929-1930 sejlet 14.666 gange. Overført 33.815 personer, 120 stk. kreaturer, 866 stk. svin, 6.736 biler og 16.805 cykler. Færgeindtægterne beløb sig til 22.000 kr. Færgetaksten for 1 bil 1,50 kr. 1 cykel 25 øre og 1 person 25 øre.
I foråret 1933 vedtog Maribo Amtsråd så, at der skulle bygges bro over det smalle sund ved Guldborg.
Brobyggeriet blev overdraget til entreprenørfirmaet Saabye og Lerche til en sum af 800.000 kr.
Bygningen af broen blev startet den 15. maj 1933.
Hans majestæt kong Christian X. kom til Guldborg den 28. september 1934 om bord på det nye kongeskib “Dannebrog” og fik foreviste den nye bro.
Broen er navngivet efter kong Christian X
Under stor festivitas blev guldborgbroen indviet den 6. oktober 1934. De særligt indbudte, heriblandt Prins Axel, gik fra Falstersiden over broen til hotel Prins Valdemar, Guldborg Lolland. Der blev budt på forfriskninger i en times tid, så kørte alle de indbudte til Nykøbing Falster for at indtage en splendid middag. På begge sider af broen herskede der en livlig stemning. Hotellerne kunne langt fra betjene de mange, mange mennesker. Ved broen var opstillet æresporte pyntet med roser. Om aftenen blev de illumineret og en sand folkestemning opstod.
På hotel Færgegården, Guldborg Falster og hotel Prins Valdemar var der arrangeret bal. Alle var rigtig glade for broen, som var blevet Danmarks første landevejsbro.
I tiden lige efter broindvielsen strømmede folk til for at beundre den nye bro, som havde forbedret trafikforbindelse ganske betydelig.
En egentlig havn havde Guldborg fået i 1860’erne, hvor Baroniet Guldborgland skulle bruge en havn til udskibning af tømmer fra sine skove.
Foruden færgefart og udskibning af træ brugtes havnen også til udskibning af korn, svin og kreaturer fra egnen, og der blev drevet lidt fiskeri fra Guldborg. Fra midten af 1800-tallet og frem til ca. 1900 lå der også et skibsværft ved Guldborg, værftet byggede især fiskerbåde.
Havnen, en asfaltbelagt bro med et lille skur, tilhørte Sakskøbing Kommune, i dag Guldborsund Kommune.
Da udskibningen stoppede, og havnen blev nedlagt, syntes en gruppe mennesker, at det kunne være sjovt og praktisk, hvis havnen blev brugt som basis for en lystbådehavn. Året var 1976.
I 1976 blev Guldborgland Bådelaug oprettet, og medlemmerne gik i gang med at ramme pæle og lave broer. Det lille skur fra tiden med udskibning af korn var i mange år klubhus for bådelauget.
1996 gik kommunen og bådelauget sammen om at udvikle havnen ved hjælp af tipsmidler, EU mål-2 midler og landdistriktsmidler. Den ny havn blev indviet i 1997
I 1997 skrev Bådelauget kontrakt med kommunen om leje af havnen for en periode af 32 år.
1999 Cafe lagunen startede tilværelsen i en gammel pølsevogn
27. maj 2001 kunne Bådelauget fejre indvielsen af havnens nye toilet- og badebygning. Indvielsen blev foretaget af Sakskøbings borgmester Kaj Petersen som konstaterede, at arbejdet med at gøre Guldborg til et virkelig attraktivt område skrider godt frem.
Foruden toiletter og brusere indeholder den nye servicebygning også både på vaskemaskine, tørretumbler og puslebord. Bygningen er på 90 kvadratmeter.
Juni 2001 begynder bådelauget på endnu en nybygning, nemlig et nyt klubhus til de mange nye medlemmer.
10. maj 2003 var der indvielse af det nye klubhus.
Huset er tegnet og opført af tømrermester Michael Tambour, der også er medlem af bådelauget.
Få klubber i landet kan skilte med, at de har så meget albuerum til medlemmerne som Guldborgland Bådelaug.
Guldborg Bådelaug er fulgt med tiden. Klubbens aktivitetsniveau har været højt de seneste mange år, hvor der er etableret en kano- og kajak afdeling
Café Lagunen er en populær og velbesøgt spiserestaurant. Bådelauget og Café Lagunen er rammen om mange arrangementer på havnen bl.a. Skt. Hans aften.[/text_output][/vc_column][vc_column width=”1/2″][/vc_column][/vc_row]