Vegvisir Race 2017

[vc_row padding_top=”0px” padding_bottom=”0px”][vc_column fade_animation_offset=”45px” width=”1/2″][text_output]

En kommende succes er søsat

Kilde: Bådmagasinet, Søren Øverup

Vegvisir Archipelago Race 2017 er slut. Sejladsen blev klokken cirka 14 lørdag den 24. juni -17, officielt afsluttet da en af de mange kompetente frivillige Dorte Simonsen gav Jochen Rieker og Joachim Hasler i Seascape 27eren AllSeasons tre trut, og dermed lukkede sejladsen officielt.

Forinden var gået knap to døgns intens doublehanded kapsejlads i omskifteligt dansk midsommervejr.

Deltagerne havde meget let luft under starten torsdag aften ud gennem Guldborgsund. Det fortsatte da sejlere begav sig ud mod Fejø og Femø for dog at blive afløst af et vildt tordenvejr med masser af lyn og massiv regn.

Tidligt fredag morgen blæste den varslede vestenvind igennem. Denne holdt gennem resten af sejladsen og bidrog til at give mere drama da den øgede til kulingstyrke. Efter sejlerne havde passeret Svendborgsund gik alle gennem det smalle Øhav mellem Langeland og Ærø og ud i Østersøen hvor der ventede en slædetur af dimensioner med et 30 sømil langt stræk til en bøje ud for Rødby.

Flere deltagere målet hastigheder over 15 knob under vilde planeture på store bølger. Vinden var under lænseren drejet sydi, hvilket betød at sejlerne på hård bidevind næsten lagde op på vej mod nordvest. Herefter gik det hjemover uden yderligere kryds.

I Guldborg havde brovagten en travl nat når deltagerne ringede ham op for at få broen åben til passage uden ophold. Det sidste stræk gennem det smukke bugtede sund voldte ikke problemer.

Deltagerne på Grøn Bane måtte lide den tort at feltet i ugen op til start blev ramt af fire afbud. Det betød at kun to både var til start. En J/24 og en Elan 21. Begge både valgte at sejle banen med uret. Det betød at de tog Bøgestrømmen først og mærket ved T-ruten inden de skulle krydse tilbage til Grønsund.

Dette blev lidt af en mundfuld i de små både. Først hård bidevind ind i “little biscay” mod Hestehovedet, efterfulgt af stærk østgående strøm i Grøndsund, men det afgørende dødsstød for J/24erens deltagelse var stykket hvor Grønsund åbner op mod Smålandhavet. 12-15 m/sek gjorde at den lille J-båd trakstikket og udgik i Gåbense med en båd angiveligt fyldt med vand. Elan 21 var udgået tidligere og søgte ly i Stubbekøbing med lettere strukturel skade på kølen.

Det betød desværre at der ikke blev fundet en vinder på Grøn Bane og ej heller på Kølbåd Mini klassen.

Rød Bane leverede tilgengæld vindere til resten af klasserne.

Første båd i mål og vinder af kølbåd XL-klassen blev Dehler Varianta 44 Bukh Bremen kl. 04.40.55.

1. Pladsen i Kølbåd Medium gik til Peter Bolvig og Henrik Bartholin i X35. De gik over stregen kl. 06.00.16.

Kølbåd Large blev vundet af en Dehler 36 ført af Anders Johansen og René Andersen. Målgang klokken 06.18.55.

Kølbåd Small blev vundet af Joachim Hasler og Jochen Rieker, der var eneste deltagere i klassen i deres Seascape 27. De gik i mål kl. 13.55.15

Særlig hædrende omtale bør gives til båden med målgang kl. 07.39.36, Anders Kraft og Morten Davidsen i Aphrodite 101. Båden vandt også stor anerkendelse blandt følgerne på sociale medier og i Sejlforeningen Vikingens Klubhus i Nykøbing for klog og dristig sejlads. Vi vender tilbage med en grundig analyse af hele sejladsen senere.

En anden hædrende omtale skal gå til de aktive frivillige og lokale producenter af keramik fra Berit Voss, rugbrødschips fra gæstgiveriet Postholderens Sted, most fra Guldborg Frugtplantage, en LEDlygte fra Fællesrådet for Guldborg og omegn og honning fra Guldborgsund.

Det der blev til Guldborg Supply Zone – altså det sidste stræk på ben 1 frem mod Guldborgbroen – dannede rammen om en happening hvor hver enkelt båd modtog en mulepose med forsyninger og et unikt Vegvisir Race krus med bådens navn på. Krusene var stadig varme fra ovnen da de blev bragt ud til sejlere af Niels Bach og chefen for sejladsledelsen Jørgen Bojesen.

Stævnet blev ledet klogt og kompetent af Jørgen Bojesen fra Guldborgland Bådelaug. Han roser det gode samarbejde mellem de øvrige arrangerende klubber fra Stubbekøbing, Nykøbing og Nysted og med Guldborgsund Kommune.

“Det har været en stor oplevelse være med som frivillig. Udviklingen i sejladsen er blevet fulgt og diskuteret indgående blandt os her i klubhuset via trackingen. Det er nyt for os alle og vi har allerede nu lært meget som vi kan gøre for at det bliver endnu bedre til næste år”, siger Jørgen Bojesen.

Vegvisir Race takker også eventens præmiesponsorer fra bådebranchen, der har støttet flot op. Tak til Quantum Sails, North Sails, Palby Marine, Columbus Marine, Lopolight, Bådmagasinet, Yacht, Seahorse, Slam og Boatflex. Og til øvrige sponsorer – Spinnaker Nordic, Organic Seaweed og til hovedsponsor Guldborgsund Kommune og Interreg.

Sejladsen blev intest dække via Facebook. Så du ikke med undervejs kan du se de mange videoer produceret on location fra Nykøbing og Guldborg. Du kan også finde links til Tractracs tracking af sejladsen her.

Læs artiklerne i:  “Min Båd” :  Minbåd / nyheder og i “Bådmagasinet” : Bådmagasinet / kapsejlads/nyheder
 
Øvrige link:
[/text_output][/vc_column][vc_column fade_animation_offset=”45px” width=”1/2″][gap size=”10em” id=”” class=”” style=””][image alt=”” href=”” title=”” info_content=”” lightbox_caption=”” id=”” class=”” style=”” src=”2436″][image alt=”” href=”” title=”” info_content=”” lightbox_caption=”” id=”” class=”” style=”” src=”2437″][image alt=”” href=”” title=”” info_content=”” lightbox_caption=”” id=”” class=”” style=”” src=”2439″][image alt=”” href=”” title=”” info_content=”” lightbox_caption=”” id=”” class=”” style=”” src=”2438″][image alt=”” href=”” title=”” info_content=”” lightbox_caption=”” id=”” class=”” style=”” src=”2440″][text_output]Foto: Marie Yan Bach Toppenberg[/text_output][/vc_column][/vc_row]